Opstramning af hængende maveskind/abdominalplastik
Hvis du overvejer dette indgreb.
Abdominalplastik, også kendt som maveskinoperation, er en af de mest anvendte plastikkirurgiske operationer
som benyttes til at fjerne hængende og overskydende hud samt fedtlag fra den centrale og nederste del af maven. Samtidigt opstrammes mavemuskler når der
er behov det. Proceduren kan reducere dramatisk mavens udstående udseende, men man skal dog huske på at dette sker på bekostning af permanent, lang ar som
vidst på tegningen til højre. Operationssnit er placeret lige opover genitalbehåring, og kan gå fra hofteskam til hofteskam.
Den bedste kandidat til operation
De bedste kandidater til operation kan være både mand og kvinde som er i forholdsvis god alm. tilstand men generet af kraftig lag af fedtlag og eller
af hængende, løse maveskin som ellers ikke vil respondere på div. tiltage som motion og diæt. Decideret overvægtige patienter med BMI fra 28, ikke kan
komme i betrækning til operation da overvægt i sig selv er kontraindikation samt giver stor komplikationsrisiko. Operation kan også være den rigtige
beslutning for den kvindelig patient som efter en eller flere veloverståede graviditeter har fået svækket sin mavemuskulatur samt har strakt maveskin
så meget at denne ikke kan vende spontant tilbage til normal tilstand. Kombination af moderat overvægt samt mangel på normal elasticitet i huden hos
ældre patienter kan også blive forbedret ved operation.
Patienter som har planer om kraftig vægtreduktion burde udskyde operation til senere, ligesom den kvinde som planlæger ønsket graviditet burde vente og
have nytte af evt. operation ved senere lejlighed.
Abdominalplastik kan ændre din selvopfattelse og måske opbygge din selvtillid, men det vil ikke nødvendigvis kunne ændre dit udseende så meget, at det
vil matche din opfattelse af "idealt look" eller din forventning om at blive behandlet anderledes af din omgangskreds. Før du beslutter dig for
operaration, skal du tænke tingene grundigt igennem og diskutere med din kirurg om evt. operation kan indfri dine forventninger. De bedste kandidater
til operationen er dem, som kun ønsker forbedring af deres situation og ikke forventer et perfekt resultat.
Hvis du ellers er helt rask og har normale forventninger til operationen, kunne du blive en af dem.
1. Under operationen vil kirurgen samle og stramme mavemuskler tilbage til deres oprindelige position og struktur.
2. Huden vil blive løsnet fra mavemuskulaturen helt optil ribbenskurvaturen og navlen skæres fri.
3. Til sidst trækkes huden nedad, således at alt overskydende hud fjernes, navlen genplaceres og hudkanter syes sammen med indvendige og
selvopløselig tråde.
Al kirurgi er forbundet med risiko og usikkerhed
En maveskinoperation er et relativt simpelt indgreb og mange tusinde operationer af slagsen udføres hvert
år i verden, men som ved et hvert operativt indgreb er der risici og specifikke komplikationer forbundet med indgrebet. Som ved alle andre operative indgreb
er der risiko for efterblødning, væskeansamling samt smerter.
Hvis efterblødning vedbliver, er der indikation for en ny operation, hvor blødningen stoppes og blodansamlingen fjernes. I sjældne tilfælde kan patienten også udvikle infektion. Dette kan ske når som helst i forløbet, men typisk i den første uge efter operationen. Der vil her blive behov for at bekæmpe infektion med antibiotika indtil der er ro over feltet.
Planlægning
Din kirurg vil evaluere både dit almene helbred, operationsteknik, diskutere anæstesimetode og vurdere din mave under konsultationen. Ved evt. udtalt
eller specifik lokaliseret fedtvæv vil lægen også foreslå dig fedtsugning, som supplerende indgreb, under samme operation. Mulighed for "mini"
maveskinoperation er også tilstede hvis din problem er lokaliseret og begrænset kun til de nederste maveregion dvs. fra navle og nedad. Sådan indgreb kan
laves i lokal bedøvelse og som ambulant/dagkirurgi.
Du opfordres til at give dig god tid til at diskutere alle aspekter af operationen med din kirurg. Du vil også blive præsenteret for en
skriftlig samtykkeerklæring, hvor du som patient skriver under på og hermed er indforstået med alle de praktiske, finansielle og ansvarsmæssige
aspekter.
Din kirurg vil også give dig de sidste instrukser før operationen vedr. kost, medicinering og evt. hjælpemidler.
Hvis du er ryger skal du ophøre med rygning minimum 1 måned før operationen da denne ellers forøger komplikationsrisiko med hele 25-30%.
Lige efter operationen
Du vil føle dig lidt træt og uoplagt de første par dage efter operationen. Du vil faktisk være oppegående dagen efter, eller indenfor de første 24 timer.
Det meste af ubehaget kan blive afhjulpet ved hjælp af medicinering som kirurgen udskriver til dig. Lige efter skal du også have den ny sports/mavekorset
på for at støtte og modulere din nye mave. Korset skal bruges døgnet rundt i de første 2- 3 måneder og derefter anbefaler man brug i yderligere 3
måneder i dagtimerne.
Efter nogle dage vil de første kompresser blive fjernet og på 10.-12. dagen fjernes evt. suturmateriale.
Behov for evt. antibiotisk behandling efter operationen diskuteres med din kirurg.
Tilbage til dagligdagen
Som regel kan du påbegynde dit arbejde efter 12-14 dage, selvfølgelig alt efter hvor hårdt fysisk belastet det er. Tal med din kirurg om dette og
få nødvendige instrukser.
Din mave vil være meget følsomt i 2-3 uger efter operationen, derfor frarådes al fysisk kontakt og aktivitet som f.eks. sport samt anbefales
løfteforbud i min. 3-4 uger. Du bør også så vidt muligt sove på ryggen i denne periode.
Der anbefales brug af plaster til at tildække sårkanterne i en periode på minimum 3 måneder. Plaster vil hjælpe med at opnå det bedste kosmetiske
slutresultat med hensyn til sårheling, samt virke som solbeskyttelse ved evt. solbadning eller solarielys. Du skal regne med at sårene vil virke røde/pink
de første 6 uger efter operationen. De vil være uændret i flere måneder og kan først vurderes efter ½-¾ år efter operationen. Først her vil de blive mere
og mere blege, flade samt bløde ved berøring.
Din kirurg vil invitere dig til faste efterkontroller 3 uger og 3 måneder efter operationen. Du er mere end velkommen til at kontakte kirurgen i
mellemtiden, hvis der måtte opstå nogle usikkerhedsmomenter eller spørgsmål.
Du skal huske at din beslutning for at få foretaget operationen er meget personlig og ikke alle kan eller vil forstå denne. Det vigtigste er,
hvordan du selv tænker og føler. Hvis du har opnået det du ville med operationen, har du skabt din egen personlige succes.
Visit this site for animations movie